Pædagogiske principper

Værdigrundlag

Indledning:
Det er vigtigt for os, at leve op til vores egne forventninger og opfylde så mange af børnenes behov som muligt.

Hvorfor går børnene i daginstitution?
Vores fornemmeste opgave, mens vi har børnene, er at sørge for, at de bliver sociale individer – dvs. at sørge for deres socialisering.

• Børnene har behov for leg, udvikling og at skabe venskaber. Det sker gennem omsorg, tryghed og trivsel. 
• Forældrenes har behov for at få deres børn passet, udviklet og stimuleret i trygge rammer.

For os er det afgørende, at vi er en institution i udvikling, i dialog med forældrene og hvor der er glæde og gåpåmod. Det er desuden vigtigt,  at vi kan udvikle de pædagogiske tiltag, der er behov for,  også selv om de er usædvanlige, og vi står nye overfor dem.

Vi lever i en tid, hvor hvert enkelt menneske befinder sig i flere verdener hver dag. For vores børn betyder det, institution, hjem, fritidsaktiviteter etc. Samtidig lever en del børn i delte familier med f.eks. papsøskende og papforældre. Der kan være stor forskel på, hvilke normer der gælder de forskellige steder. Som illustration kan nævnes, at der tit er forskel på børnehave og hjem. I børnehaven må man f.eks. godt sidde på bordene, men det må de færreste derhjemme.

Samtidig er der i dagens samfund mange flere tilbud, end vi var vant til tidligere. Som eksempel vil vi nævne udbuddet af TV kanaler. Før havde vi en fælles referenceramme, når vi talte om børnetimen. Nu har mange hjem mindst 5 TV kanaler og derfor er det vanskeligere, at tale med børnene om, hvad de har set i fjernsynet. Alle disse forhold stiller store krav til os som pædagoger om, at stå tydeligt frem og vise, hvad der er normerne og værdierne her i institutionen og tage et personligt ansvar for dem.

Vores pædagogik baseret på værdier:
Pædagogikken er baseret på værdier, i modsætning til pædagogik, der er baseret på regler. Grundlæggende værdier der ligger til grund for de mange beslutninger vi skal træffe hver eneste dag i samværet med børnene. Dvs. at vi påvirker/opdrager gennem vores kultur, holdninger og værdier i stedet for gennem handlingsanvisende regler. Det betyder, at det er sammenhængen og situationen, der er afgørende for udfaldet.

Det er selvfølgelig stadig nødvendigt at have sikkerhedsregler og hvor det er nødvendigt vil vi stadig gøre brug af faste regler.
Vi tror på at for barnet hører regler til et bestemt sted, i en bestemt situation. Derfor er det svært at overføre regler til andre sammenhænge. Vi vil gerne lære børnene et vædisæt, som de kan føre med ud i andre livssammenhænge. Så de også senere i livet kan skelne, mellem hvad der er godt og skidt. Vi er bevidste om at det så er vores værdisæt, mikset med forældrenes der udgør barnets senere basis.

Vi vil gerne udvikle denne pædagogik. Vi har bl.a. gennem en del år vænnet os til, at have få regler. Vores oplevelse er, at det er nemmere – giver mulighed for – at sige ja til børnenes initiativer og ønsker. Det bliver så vores opgave, at skabe rammerne for, at ønskerne kan blive opfyldt.

Vi har gennem diskussioner fundet frem til, at vores værdigrundlag skal indeholde:

• Et udviklende miljø, kvalitet og faglighed i arbejdet. 
• Et dynamisk personale. 
• Nærværende voksne. 
• Et udfordrende sted. 
• Et stort forældreengagement. 
• Anerkendende relationer.

Hvis disse værdimål er opfyldt, mener vi, at vi på en kvalificeret måde kan give børnene: tryghed, omsorg og stabilitet (forudsigelighed) men samtidig udfarenhed, og tid til fordybelse og nærvær.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, ud fra deres udviklingstrin, deres baggrund og hjemmeliv. De behov de viser – og de interesser, der viser sig i børnegruppen. Vi mener, at det enkelte barn skal udvikle færdigheder i et samspil med andre. Ikke fordi barnet ikke er noget i sig selv, men fordi vi tror på, at mennesket udvikler sig gennem påvirkning fra andre og i forhold til det, der sker omkring dem. Vi vil hjælpe dem på vej ved, at støtte og rose, ved at vejlede og indlære, ved at opmuntre og være humoristiske. I glade og trygge rammer udvikler børnene sig optimalt.

Når vi ikke har en aktivitet i gang, i de enkelte grupper, er dørene åbne. Det betyder, at alle børn og voksne kan færdes i hele huset. Hele huset kan bruges ud i de yderste kroge. Der bliver mange flere legemuligheder.
Alle voksne kan tage sig af alle børn. Børn, forældre og personale lærer hinanden bedre at kende. Der er flere øjne på børnene. De åbne døre er specielt egnet hos os, fordi vi er så lille et hus.
Dog kan dørene lukkes, hvis vi skønner, at nogle børn har brug for tryggere rammer og/eller fred og ro.

Samfundet udvikler sig med stor hastighed så vi – de voksne – ikke ved, hvad vores børn har brug for om 10-15 år. Men ét ved vi, de har brug for at kunne forvalte til- og fravalg og egne holdninger. Derfor er det vigtigt at de får kompetencer på netop disse områder. Derfor vil vi støtte det enkelte barn i at træffe egne valg (kunne sige til og fra). For at barnet får erfaring med, hvad der er godt for netop ”mig”.

Overfor børnene kan værdinormerne formuleres:
• Behandle hinanden ordentligt.
• Passe på institutionen og vores ting.
• Aftale med en voksen hvis man gerne vil noget bestemt.

Uddybning af vores værdier

Et udviklende miljø:
Et miljø, hvor alle både børn og voksne har mulighed for, at have indflydelse på egen dagligdag med mulighed for udvikling og fordybelse. Hvor der foregår en udviklingsskabende dialog både på møder og i dagligdagen.

Hvordan gør vi det i dagligdagen? 
Lade være med at sætte for mange restriktioner op, både for hinanden og børnene. Have lyst til, at diskutere både pædagogik, og de enkelte børn, hvorfor gør de som de gør, hvad kan vi gøre anderledes, så de måske gør noget andet. Vi voksne lægger stor vægt på, at skabe rum for input udefra (kurser, temadage studerende etc.) Vi skal turde ”sparke” til hinanden i hverdagen.

Kvalitet/faglighed:
At vi arbejder bevidst og målrettet. At vi prioriterer, det der er vigtigst. At vi følger op på vores mål. At vi gør mange forskellige ting for, at stimulere børnenes forskellige udviklingsmuligheder og derved give alle børn mulighed for sejre og succeser. Herunder, at vi afpasser aktiviteter efter børnenes forskellige alderstrin. At vi i hverdagen har ”vi kan godt” holdningen, også overfor de børn, der har specielt brug for hjælp. At institutionen skal være et sted, hvor det tydeligt ses, at børnene trives og udvikles positivt.

Hvordan gør vi det i dagligdagen?
At vi formår at være kritiske overfor egen pædagogisk praksis. Er det rigtigt det vi gør, kan vi gøre noget andet. At vi udnytter hinandens forskellige faglige færdigheder, og stiller krav til at højt fagligt niveau. Kunne give og modtage kritik, være ærlige. At vi prioriterer, at arbejde med børnenes sociale kompetencer: gennem samlinger, fantasi, give dem holdninger og livsanskuelser. Bestræbe os på, at alle børn har et netværk, venner.  At vi ikke lader os bremse af: ”Vi er ikke personale nok”.

Et dynamisk personale:
At vi er åbne, har arbejdsglæde, godt humør, er initiativrige, at vi involverer os, at vi har lyst til at prøve grænser.

Hvordan gør vi det i dagligdagen?
Giver hinanden plads, tør gå i krig med ting vi ikke er helt sikre på. Vi lærer af, at fejle. Der er ikke langt fra ide til handling.

Nærværende voksne:
Vi skal være lydhøre, nærværende, indlevende, være engagerede, have menneskelig varme, samarbejde med børnene i dagligdagen. Accept og forståelse af børnene.

Dette gør, at børnene får en positiv selvopfattelse: at de er trygge og glade og ved, at de kan klare opgaver og krav – at de er tilfredse med egen indsats. At der over institutionen er en helhed af energi, lyst og glæde. For os er omsorg: at imødekomme barnets behov, dets trivsel og udvikling og dermed fremme deres livskvalitet.

I dagligdagen:
Ikke kun at holde os til fastlagte planer og det vi har bestemt. At børnene føler, at vi kerer os om dem/deres trivsel. Har enkelte børn brug for noget andet, så sørger vi for det først. Uden, at vi har dårlig samvittighed over alt det, vi ikke når. Selv om der er mange ting, vi voksne skal tage stilling til i dagligdagen, er det børnene, der er vigtigst. F.eks. at alle børn får en personlig velkomst (verbal, nonverbal, fysisk etc.)

Et udfordrende sted:
At vi arbejder efter tesen: Vi kan, vi tør, vi vil. At der i institutionen er et imødekommende og rummeligt psykisk arbejdsklima, så vi tør være fleksible, tør være overbærende og ærlige. Så vi har overskud og dermed lyst til at lære.

I dagligdagen:
Huske at rose hinanden.
Give hinanden plads til ting vi gerne vil. Alle skal have spændende og udfordrende opgaver.
Give plads til begejstring. Vise stolthed når svære situationer og problemer løses.
Give børn og voksne udfordringer i hverdagen. Små som store udfordringer er lige gode.

Et stort forældreengagement:
Et solidt samarbejde omkring barnet med fælles strategi og pædagogik (fælles forståelse). Det får man kun ved et åbent, trygt samarbejde mellem forældre og personale. Forældrene skal turde fortælle, hvad der er godt og skidt. Forældrene skal engagere sig i dagligdagen dvs. læse tavler, beskeder, være interesserede i dagligdagen. Forældrene skal føle, at der er plads og rum til dem. At de bliver set, hørt og forstået. At vi som personale når, at fortælle om hver enkelt barns dagligdag. At vi som personale får udsendt vores nyhedsbreve. Målsætninger for arbejdet med børnene:

Som man kan udlede, af vores værdigrundlag, bygger vores arbejde på udvikling og udfordring. Det betyder i børnehøjde:
• At skabe oplevelser.
• At bidrage til børnenes sociale udvikling.
• At bidrage til børnenes udvikling af selvstændighed og alderssvarende modenhad.
• At støtte op om børnenes interesser.
• At udføre aktiviteter, der målrettet stimulerer motorik, social adfærd, kreativitet og intellekt.

Personalet.
Det udviklende arbejde: 
For os er det vigtigt, at vi udvikler os sammen i hverdagen. At vi alle er med i målsætningsaktiviteter og kvalitetsudvikling. Det, at vi alle har en vigtig andel i virksomhedsplanen giver en stor paratviden om værdigrundlag og målsætninger. Herigennem giver vi den enkelte medarbejder meget frie hænder til, at tackle enhver situation på en ansvarsfuld og selvstændig måde. Disse ting er for os et vigtigt element i det udviklende arbejde og ansvarsdelegering.

Ansvarsdelegering:
Vi har i vores kultur forankret et ligeværdigt kollegaskab: Vi er alle medarbejdere i institutionen, vi har samme mål, men ikke nødvendigvis samme talenter. Men mange talenter, som vi kan bringe i spil for at nå vores mål. Vi tænker ikke kun på kvalifikationer i forhold til uddannede/ikke uddannede. Men også på personlige kvalifikationer, som skal udnyttes bedst muligt.

Vi vil som de 3 foregående år fortsætte med MUSsamtaler. Vi vil afholde dem om efteråret, da de dels giver et godt afsæt for hver enkelt medarbejders personlige kvalitetsmål og udvikling. Men de bliver også et vigtigt arbejdsredskab for den kommende virksomhedsplan/ hvad vil institutionen og de enkelte stuer det næste år. Samtidig giver de et godt afsæt for kompetenceudviklingsplaner (nyt element i den nye overenskomst) og vores lokale lønpolitik. 

Værdier omsat til praksis

Introduktion:
Vi tager udgangspunkt i børnegruppen, som er nogle glade, nysgerrige, aktive og engagerede børn – børn som generelt har stor selvfølelse, hvilket er meget positivt. Det er til gengæld vores oplevelse, at der i børnegruppen er en tendens til, at det enkelte barn har behov for, at få styrket og udbygget dets evne til indlevelse, medfølelse og indgåelse i sociale sammenhænge.

Derfor vil vi altid have fokus på socialisering, idet vi ønsker, at børnene kender og er i stand til at følge de regler og normer, som almindeligvis gør sig gældende i vores samfund. Således, at vi oplever en fortsættelse af den positive udvikling vi allerede har set eksempelvis ved frokost bordet, hvor børnene hjælper hinanden – rækker kanden med vand videre, henter vand sætter stol frem til de andre børn osv. Ligesom vi ønsker, at det skal være naturligt, at hjælpe og trøste, hvis et andet barn er ked af det, er faldet eller savner sin mor og far.

Socialisering:
Socialisering er et stort begreb, som vi definerer som værende den proces, hvorved det enkelte menneske bliver i stand til, at leve i et givet samfund. Dette sker ved, at mennesket socialiseres ind i det samfundsmæssige fællesskab ved, at tilegne sig dets dominerende normer, værdier, sædvaner og livsindstillinger. Individet gøres til medlem af samfundet. Man kan altså overordnet sige, at socialisering er ”samfundsgørelse”. Bent Madsen har skrevet følgende om socialisering: ”Alle mennesker er socialiseret. Det er en proces, intet individ kan unddrage sig – men det er ikke ligegyldigt, hvordan socialiseringsprocessen forløber, fordi socialiseringen handler om de processer, hvorigennem mennesker bliver menneskelige”. (Socialpædagogik og samfundsforvandling. Socialpædagogisk Bibliotek. 1996).

Hvilke handlemuligheder/metoder forestiller vi os, at anvende?:
• Anerkende relationer og positiv konfliktløsning samt positiv ledelse
• Trin for trin
• Små aktivitetsgrupper
• Samlinger

Anerkendende relationer, positiv konfliktløsning og positiv ledelse

Anerkendende relationer:
Anerkendende relationer er meget kort fortalt bl.a. ligeværdig dialog med respekt for hinanden, både barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. Skal vi møde hinanden ligeværdigt indebærer anerkendelse, at det sker subjekt til subjekt. Og at vi respekterer den anden som ekspert i egne oplevelser og med ret til selv, at definere disse. Anerkendelse er baseret på ligeværd, hvilket betyder at der ikke er mulighed for en anerkendende relation, hvis den ene ser sig selv som mere eller mindre værd, end den anden i relationen.

I arbejdet med anerkendende relationer er det altid den voksne, der har ansvaret for dialogen og samværet, idet den voksne har mere erfaring end barnet. Et eksempel på dette kunne være et barn, der en vinterdag, ikke vil have overtøj på og lege. Her må den voksne tage ansvaret og bestemme, at barnet skal have tøj på, men samtidig tage hensyn til barnets følelse af f.eks. frustration over ikke, at kunne bestemme selv. Dette kan den voksne gøre ved f.eks., at sige: ”Jeg kan godt forstå du selv vil bestemme, men jeg vil gerne have du tager overtøj på” – uden at være vred.

Positiv konfliktløsning:
Med positiv konfliktløsning mener vi, at der kommer to vindere ud af en konflikt frem for én vinder og én taber. Dette vil vi gøre for, at få en positiv og tryg stemning i institutionen, så alle tør være åbne og ærlige og fortælle, hvad der er sket. Selvom man får af vide, at man eksempelvis ikke må slå eller tale grimt, så skal man stadig føle, at man er ok – det er ikke farligt, at indrømme en fejl. Vi prøver i fællesskab, at finde andre måder, hvorpå man kan løse en konflikt eller uenighed.

Positiv ledelse:
Positiv ledelse er måden, hvorpå voksne organiserer opdragelse af børn, personalegrupper, projektgrupper, skoleklasser osv.

Der er tre elementer:
· Det følelsesmæssige klima i samspillet
· Udviklingsstøttende pædagogik
· Tydelige strukturer for, hvad der kan forventes i samspillet

Børn har behov for voksne, der er troværdige og som kompetente voksne definerer de rammer opdragelsen skal foregå indenfor. De voksne skal tydeliggøre, hvad de vil tolerere og ikke tolerere frem for, at pendle mellem yderpunkterne – ris og ros. Det skaber forvirring, usikkerhed og lavt selvværd hos børnene. Den ønskede adfærd formes mest effektfuldt gennem positiv bekræftelse kombineret med modeller for alternative muligheder.

Positiv ledelse er en støtte til barnet i noget det endnu ikke har lært. Det kan være en situation, hvor den voksne indgår i- og styrer børnenes frie leg – der hvor der er et ulige forhold. Eksempelvis et barn der ikke kan finde ud af spillereglerne, så guider vi dette barn ved, at fortælle, hvad det f.eks. kan sige eller vi kan komme med forslag til, at ændre legen lidt i den retning barnet gerne vil, eller prøver at gøre barnet forståeligt, at alle må have lov til, at bestemme lidt i legen, man kan ikke bestemme det hele. Et andet eksempel kunne være, at barnet skal lære, at tage flyverdragt på. Her vil vi konkret fortælle, hvad barnet skal gøre: ”Læg flyverdragten ned på gulvet – sæt numsen ned midt på flyverdragten – stik fødderne igennem buksebenene så man kan se dine strømper”……osv. Ned i detaljen. Får barnet til, at koncentrere sig og samtidig styrker det barnets sproglige udvikling.

Trin for Trin:
Er et struktureret læringsprogram, hvor børn for første gang stifter bekendtskab med en mere systematisk form for læring af sociale og emotionelle kompetencer. Det er kun de største børnehavebørn – solstrålerne – der har Trin for Trin. Det er vores forventning at de begreber og færdigheder de lærer her i dette tiltag også kan hjælpe dem til en bedre social omgang i skolen. Nogle skoler fortsætter vores arbejde med Trin for Trin.


Andre samarbejdspartnere:
Først skal nævnes forældrebestyrelsen, Menighedernes Daginstitutioner, pladsanvisningen, den pædagogiske konsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen Vesterbro/Kgs. Enghave.
Vi har desuden samarbejde med en talepædagog. Hun tester børnene, hvis vi og forældrene skønner, at der er behov. Hun kan så i en periode have børnene til undervisning, enten her eller på Matheusgade. (PPR).
Derudover kan både vi og I hente bistand på Matheusgade. Alle former for bistand til det enkelte barn sker kun efter aftale med forældrene.

Personalepolitikker:
Vi lever op til de politikker som både centralforvaltning, lokalforvaltning og vi selv anser for givende. Vi har:
Sorg/krisehandleplan
Voldsforebyggelsespolitik
Mus/Grussamtaler
Trivselssamtaler 
Ryge og alkoholpolitik
Senere skal vi også implementere en børemiljøhandleplan. Loven trådte i kraft 1.juli 06 og skal være implementeret senest i 2009.
Udover politikkerne har vi en medarbejderhåndbog. 
Alt dette kan ses i institutionen.